Histaminintolerance
Histamin og histaminintolerance er et emne af stadig øget interesse, specielt fordi det ofte bliver fejldiagnosticeret med IBS. Denne artikels formål er at belyse histaminintolerance, almindelige symptomer, diagnosticering og terapeutiske metoder.
Dette er del 1 af serien om Histamin. Læs del 2: Sammenhængen mellem histaminintolerance og tarmens mikrobiom , og del 3: Histamin og Irritable Bowl Syndrome(IBS) for at få en større forståelse af histamin og histaminintolerance.
Hvad er histamin?
Histamin er et signalmolekyle, der kommunikerer med celler rundt om i hele kroppen, både i hjernen, fordøjelsessystemet og immunsystemet. Histamin producerer og lagres naturligt i kroppen (primært af hvide blodlegemer: mastceller og basofiler), og er i tillæg en komponent i nogle typer fødevarer, såsom fermenterede produkter, alkohol og lagret ost.
I de rigtige mængder har histamin gavnlige effekter i kroppen, som at fremme produktionen af mavesyre, regulere appetit, påvirke kroppens homeostase-regulering (fx. temperatur), hormonfunktion, cellevækst og påvirkning af søvncyklussen . Ydermere frigiver histamin som en immunrespons. Når kroppen føler sig truet (f.eks. af pollen, fødevarer eller støv), så frigiver histamin og virker gennem sine fire receptorer (placeret i hjerne, næse, bryst og tarm). Dette medfører, at andre systemer i kroppen reagerer for at beskytte mod truslen.
Vedligeholdelse af sunde niveauer af histamin i kroppen sikrer sig til enzymer: diaminoxidase (DAO) og histamin N-methyltransferase (HNMT) . Derimod, hvis der er ubalance mellem histaminniveauerne i kroppen og evnen til at nedbryde de store mængder mangler, kan de høje niveauer af histamin påvirke kroppens normale funktioner. For meget histamin resulterer i overaktive receptorer, som medfører allergi-lignende symptomer , kendt som histaminintolerance.
Histaminintolerance (HIT)
Symptomerne på histaminintolerance kan variere, men normalt opstår de efter indtag af fødevarer, der indeholder histamin, i niveauer der normalt ikke fremkalder symptomer hos en rask person.
Almindelige symptomer forbundet med HIT omfatter :
- Mave/tarm-symptomer: kvalme, opkastning, forstoppelse, mavesmerter og opustethed
- Hovedpine og migræne
- Næse-symptomer: tæt, løbende eller kløende næse, nyse
- Hudirritation: kløende hud, udslæt, rødmende hud
- Lavt blodtryk
- Menstruationssmerter
Hvordan får vi for meget histamin i kroppen?
For høje niveauer af histamin i kroppen er det normalt forårsaget af en nedsat mængde eller nedsat funktion af DAO, hvilket resulterer i en nedbrydning af histamin. Genetiske faktorer, sygdomme som f.eks. IBS, IBD, en hæmmende virkning af alkohol og nogle typer medicin kan forårsage DAO-mangel eller reducere dens funktion.
Niveauet af histamin i fødevarer kan variere selv i de samme produkter, og er derfor svære at måle. Her er nogle fødevarer som normalt indeholder større mængder:
- Fermenterede fødevarer, blandet surkål, kimchi og yoghurt
- Alkohol og fermenterede drikkevarer
- Forarbejdet kød, herunder pølse, salami, røget og speget kød
- Lagrede oster
- Citrusfrugt
- Spinat, avocado, aubergine
- Fisk og skaldyr
- Eddike
Diagnostik
Histaminintolerance og dets symptomer kan variere meget mellem mennesker og også indeni samme person. Det er i dag besværligt at diagnosticere HIT klinisk, da standardiserede diagnostiske test stadig mangler.
I mangel af en valideret diagnostisk metode, anbefales en diagnostisk tilgang:
- Afviser potentielle faktorer, der kan påvirke HIT eller symptomer: Fødevareallergi, medicin der påvirker DAO-aktivitet, tarmsygdomme (f.eks. IBS, IBD), systemisk mastocytose (for mange mastceller)
- Bekræft diagnosen af HIT: Ved en forudsætning af to eller flere symptomer, som forbedres ved at følge en lav-histamin diæt, er HIT bekræftet.
- Det anbefales at registrere alle fødevarer og oplevede symptomer i 24 timer, for at angive enhver sammenhæng mellem fødevare og symptom. Derefter anbefales en 4-8 ugers lav-histaminiæt.
- Supplerende test er i nogle tilfælde relevante: bestemmelse af DAO aktivitet, histamin test (oral), histamin test (hudprik), test af genetiske faktorer, test af histaminmetabolitter (methylhistamin) i urin og fæces.
Histaminintolerance og fødevareallergi - hvad er forskellen?
Fødevareallergi, fødevareintolerance og histaminintolerance giver ofte lignende symptomer, og er derfor nemme at forveksle. Dog påvirker fødevareallergi immunsystemet, hvor små mængder mad udløser symptomer, hvorimod fødevareintolerance blot påvirker fordøjelsessystemet og forårsager mindre alvorlige symptomer.
Histaminintolerance derimod, er ikke kun en følsom overfor histaminindholdige fødevarer, men symptomer der udvikler sig, når kroppen ikke er i stand til at nedbryde mængden, der er i kroppen.
Terapeutisk behandling af HIT
Blandt de terapeutiske tilgange til HIT, er the golden standard en lav-histamine diæt, hvor man udelader fødevarer med højt histaminindhold i en periode. Ved at fjerne høj-histaminindholdige fødevarer fra kosten, og derefter tilføje dem igen én ad gangen, kan man finde ud af, hvilke fødevarer der giver symptomer.
Ud over diæt, er det vigtigt at undersøge eventuelle påvirkninger medicin kan have på histamin og DAOs virkning, og ændre ved behov.
I nogle tilfælde anbefales et DAO-tilskud som en yderligere behandling, for at understøtte nedbrydningen af indtaget histamin.
Generelt er der endnu ikke klar enighed mellem eksperterne om bestemte kostråd for HIT. Der anbefales dog at undgå indtagelse af hårde og halvårde oste, fodret med fisk, skal, fermenterede kødprodukter, syltede grøntsager, fermenterede sojaprodukter, alkohol, kylling, æg, chokolade og svampe. Kød og fisk bør kun spises ferskt. Derudover bør grøntsager og frugter som spinat, tomater, citrusfrugter, jordbær, aubergine, avocado, papaya, bananer, kiwi, ananas og blomster undgås, fordi de kan stimulere frigivelsen af histamin i kroppen.
Hovedbudskab
- Histaminintolerance (HIT) er i øjeblikket og klinisk følt med stigende interesse. Det forekommer på grund af indtagelse af histaminrige fødevarer, hovedsagelig forårsaget af en mangel på DAO-enzymet på tarmniveau og dermed utilstrækkelig nedbrydning.
- Den kliniske diagnose af HIT er stadig udfordrende, da der mangler standardiserede diagnostiske tester.
- Ny og videnskabelig forskning har bidraget til at afklare meget rundt HIT, men fremtidige studier er nødvendige for at optimere den individuelle behandling.
Forfatter: Ingeborg Amble Holtmann
