Unseen Bio - for en sund tarm og en bedre fremtid
Unseen Bio ApS er en dansk sundhedsteknologisk virksomhed grundlagt i 2018 af Johan Hartmann og Jens Gandløse med en klar vision: at øge bevidstheden om tarmsundhed som en vigtig medspiller til at forebygge sygdomme og forbedre menneskers livskvalitet.
Med en passion for innovation og et stærkt videnskabeligt fundament udviklede vi en forbrugerorienteret mikrobiom test, der giver indsigt i tarmsundhed. Selvom den oprindelige ambition var at bringe testen på markedet inden for seks måneder, krævede det omfattende forskning og udvikling at skabe et produkt, der levede op til vores høje standarder. I 2021 lancerede vi vores første mikrobiom test, og i dag bruges vores tests i hele Europa, hvor vi leverer resultater til mere end 20 lande.
Bag Unseen Bio står et internationalt team af specialister inden for bioinformatik, fødevarer, bioingeniørvidenskab og softwareudvikling. Med seks nationaliteter repræsenteret arbejder vi tværfagligt for at omsætte kompleks videnskab til brugbare løsninger, der gavner både forbrugere og virksomheder.
Udover vores forbrugerorienterede løsning, samarbejder vi også med producenter af fødevarer og kosttilskud, der ønsker at udnytte mikrobiomdata til at udvikle endnu bedre produkter. Gennem vores mikrobiomanalyser hjælper vi virksomheder med at forstå, hvordan deres produkter påvirker tarmfloraen, og hvordan de kan optimeres for at understøtte en sund mikrobiota.
Hos Unseen Bio tror vi på, at en dybere forståelse af mikrobiomet kan skabe en sundere fremtid for alle.