Histamine & Irritable Bowel Syndrome (IBS)

Histamine & irritabel tyktarm (IBS)

Histaminintolerance (HIT) og Irritabel tyktarm (irritable bowel syndrome (IBS)) har lignende symptomer, og kan derfor let forveksles. Derudover er det vist, at histamin kan påvirke IBS. Dette emne er stadig et voksende forskningsområde, men i denne artikel vil vi fokusere på, hvad man i dag ved om sammenhængen mellem histamin og IBS (irritabel tyktarm).

 

Dette er del 3 af serien om Histamin. Læs også del 1: Histaminintolerance og del 2: Sammenhængen mellem histaminintolerance og tarmens mikrobiom, for at få en større forståelse af histamin og histaminintolerance.

 

Hvad er irritabel tyktarm (IBS)? 

Irritabel tyktarm (IBS) er en almindelig mave-tarmlidelse, med typisk symptomer som smerter i maven, ændringer i afføringsvaner og oppustethed.

Viden om de helt specifikke symptomer mangler og symptomerne mellem patienter varierer, så det er meget svært at diagnosticere IBS. Eksempelvis er diarré og forstoppelse to modsætninger, men begge er symptomer på IBS. Hertil findes der også en undertype af IBS, IBS-M, der har begge dele. Fælles for størstedelen af IBS-patienter er dog, at fødevarer, herunder histaminrige fødevarer, udløser deres symptomer.

hvis du vil høre mere om sammenhængen mellem irritabel tyktarm og mikrobiomet, så lyt til vores podcastepisode med læge og mave-tarmspecialist Alice Højer. 

 

Sammenhængen mellem histamin og irritabel tyktarm (IBS)

Histamin har vist at kunne påvirke irritabel tyktarm (IBS). 42-58% af IBS-patienter oplever symptomer fra histaminrige fødevarer eller fødevarer som frigiver histamin (f.eks. vin, øl, ost, mælk). Derudover er dysbiose, som en ubalance mellem gavnlige og ikke-gavnlige bakterier i tarmen, forbundet med udviklingen af IBS samt en forværring af tilstanden.

IBS medfører også betændelse i tarmvæggen, som beskadiger slimhindens DAO-producerende celler. DAO er enzymet, der nedbryder histamin og sikrer sunde histaminniveauer i kroppen. Reducerede niveauer af DAO vil derfor resultere i en utilstrækkelig nedbrydning af histamin og forværring af IBS-symptomerne.

Ud over dette, har IBS-patienter et højere antal mastceller, som samtidig er mere aktive end normalt. Udfordringen er at IBS-patienternes betændelsestilstand aktiverer Mastcellerne, som derved frigiver histamin i et højere niveau end normalt.

De højere niveauerne af histamin som skyldes IBS, er forbundet med flere smerter og symptomer. Der er dog en overlappende relation mellem IBS og histaminintolerance (HIT) og de præcise forskelle er foreløbig uklare.

 

Hvordan behandles irritable tyktarm (IBS)?

Den primære behandling for IBS-patienter er en diæt med lavt indhold af fermenterbare oligosaccharider, disaccharider, monosaccharider og polyoler (FODMAP) i 4-6 uger, efterfulgt af en genindførelse af FODMAP én ad gangen. FODMAP er fødevarer som hvidløg og løg, hvede, mælkeprodukter, frugter, bælgfrugter, sukker og alkohol. FODMAP fungerer som præbiotika for nogle bakterier, men de har dårlig absorption og trækker vand ind i fordøjelseskanalen, som medfører oppustethed og andre IBS-symptomer.

En lav-FODMAP diæt kan reducere niveauerne af histamin hos IBS-patienter, både ved at reducere histaminholdige fødevarer fra kosten samt ved at reducere inflammation, som har positive effekter på mastceller og DAO.

Derudover kan denne diæt forventeligt ændre mikrobiomet hos IBS-patienter, hvilket afspejles i højere antal bakterier og bedre fordeling af dem i tarmen. Dette inkluderer øgede niveauer af kortkædet fedtsyrer-producerende bakterier: Clostridiales, Bacteroides, Prevotella og Bifidobacteria, som anses for at være vigtige for tarmsundheden.

Vil du have et indblik i dit personlige tarmmikrobiom, og hvilke bakterier du har, så kan du få indsigt med en mikrobiomtest fra Unseen Bio.

 

Hovedbudskaber

  • Irritabel tyktarm (IBS) er en tarmlidelse, der er svær at diagnosticere på grund af dens varierende symptomer, og fordi der er overlap med både HIT og andre tarmlidelser.
  • Skadede DAO-producerende celler og mere aktiverede mastceller, medfører øgede mængder af histamin i kroppen, og kan spille en vigtig rolle hos IBS-patienter.
  • Gennem en low-FODMAP diæt kan man reducere niveauet af histamin hos patienter med IBS, hvilket kan lindre symptomer og samtidig påvirke mikrobiomets sammensætning positivt.

 

Hvis du er blevet nysgerrig på at dykke dybere i mikrobiomet, så lyt til vores podcast "Mikrobiomet", hvor vi sammen med en række eksperter udforsker alt det videnskaben ved om tarmen og din sundhed. 

Du kan også læse mere i vores andre artikler om forskellige livsstilsfaktorer og diverse fødevarers påvirkning på tarmsundheden. 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Af Cecilia Clausen (Klinisk diætist)

 

Måske du også vil synes dette er interessant?

The Gut Microbiome: Why Diversity is an Important Health Indicator
Gut heatlh

Tarmmikrobiomet: Derfor er diversitet en vigtig sundhedsindikator

De fleste tænker på tarmsundhed som et spørgsmål om at have nok gode bakterier. Men forskningen peger på, at det...

13 May 2026 5 min read
Get Your Gut Flora Tested: Here is What You Can Learn
Gut heatlh

Få din tarmflora testet: Her er, hvad du kan lære

At få sin tarmflora testet er blevet langt mere tilgængeligt de seneste år. Men hvorfor? Og hvad kan man egentlig...

08 May 2026 5 min read
Analyzing The Microbiome: A Window Into The Body's Most Complex Ecosystem
Microbiome Test

Analyse af mikrobiomet: Et vindue ind i kroppens mest komplekse økosystem

Dit tarmmikrobiom er et af de mest komplekse økosystemer i menneskekroppen, og videnskaben er kun lige begyndt at forstå det....

07 May 2026 5 min read