Fertilitet og tarmmikrobiomet

med forsknings- og kvalitetschef Frederikke Lindenberg

Lyt til episodenFertilitet og tarmen

Frederikke Lindenberg

Frederikke Lindenberg

Frederikke Lindenberg er forsknings- og kvalitetschef på Copenhagen Fertility Center (CFC), hvor hun har arbejdet i omkring 20 år.

Frederikke er oprindeligt uddannet dyrlæge, men har altid fokuseret på mikrobiomet og immunologien, og hvordan de hænger sammen.

CFC har eksisteret i over 20 år, og folkene bag har hjulpet over 15.000 børn til verden, herunder det første danske reagensglasbarn.

Læs mere om CFC her

Om episoden

Fertilitetsudfordringer bliver ofte tilskrevet hormoner, æg- og sædkvalitet. Men der er en brik i puslespillet, som sjældent bliver nævnt: tarmmikrobiomet. Frederikke Lindenberg gennemgår, hvad forskningen rent faktisk viser om sammenhængen, og hvorfor den betyder mere, end de fleste tror.

Hun forklarer også, hvorfor PCOS er et af de tydeligste eksempler på denne sammenhæng, hvad der sker med mikrobiomet under graviditeten, og hvordan fødselsmetode og amning former barnets tarmsundhed fra dag ét.

04:55 - Hvordan fungerer fertilitetsbehandling & generelle fertilitetsproblemer
11:00 - Sammenhængen mellem PCOS og mikrobiomet
14:20 - Hvordan tarmen påvirker både det vaginale mikrobiom og sædceller
20:40 - Mikrobiomet under graviditeten og hvordan det påvirker barnet