Få din tarmflora testet: Her er, hvad du kan lære
At få sin tarmflora testet er blevet langt mere tilgængeligt de seneste år. Men hvorfor? Og hvad kan man egentlig bruge testen til? Lad os forklare helt konkret, hvad analyserne kan afdække, og hvordan du kan bruge resultaterne til at blive klogere på din egen sundhed.
Hvad er en tarmfloratest?
En tarmfloratest, også kaldet en mikrobiomtest, er en analyse af de mikroorganismer, der lever i din tarm.
Ved hjælp af en afføringsprøve kortlægges sammensætningen af dine tarmbakterier, så du får et konkret billede af, hvad der lever i din tarm, og i hvilke mængder.
Tidligere var denne type analyse forbeholdt kliniske undersøgelser hos lægen, typisk ved mistanke om specifikke tarmsygdomme.
I dag er det blevet langt mere tilgængeligt: med et hjemmetest-kit kan du selv indsamle en prøve, sende den til et laboratorium og modtage dine resultater digitalt.
Du behøver hverken en lægehenvisning eller symptomer for at få din tarmflora testet.
Sådan analyseres tarmfloratesten
Når afføringsprøven ankommer til laboratoriet, isoleres DNA fra tarmens mikroorganismer, der er til stede i prøven.
DNA’et bliver derefter aflæst ved hjælp af en teknologi kaldet DNA-sekventering: En metode, der gør det muligt at identificere, præcis hvilke bakterier der er til stede, og i hvilke mængder.
Hos Unseen Bio bruger vi de mest avancerede sekventeringsmetoder, hvor vi ikke kun kan finde over 4500 forskellige bakterier, men også undersøge, hvad de laver.
Resultaterne behandles derefter med bioinformatiske redskaber, der omsætter rå genetiske data fra mikroberne til en forståelig digital rapport om din tarmflora.
Det kan du lære fra en enkelt test af din tarmflora
Det kræver bare en enkelt test af din tarmflora. Resultatet giver dig en dybdegående indsigt i en række konkrete sundhedsindikatorer – også kaldet biomarkører, som er et personligt billede af din tarms tilstand, som du faktisk kan handle på.
Bakteriediversitet:
Analysen viser, hvor mange forskellige bakteriearter der er til stede. Et lavt diversitetstal kan kobles til symptomer som oppustethed, træthed og dårlig fordøjelse - og guide dig mod mere variation i kosten.
Gavnlige og ikke-gavnlige bakterier:
Man vil se, hvilke bakteriestammer der dominerer, og om balancen er hensigtsmæssig. Det kan bruges til at målrette brugen af probiotika og justere kosten i den rigtige retning.
Probiotiske bakterier:
Analysen giver også indsigt i, hvordan dine egne probiotiske bakterier ser ud sammenlignet med referencepopulationer. Det fortæller dig, om du mangler specifikke bakteriestammer, og hvilke du eventuelt bør tilføre.
Personlige kostanbefalinger:
Mange vælger at tage testen for at komme udenom generiske råd og i stedet få anbefalinger, der er målrettet præcis din tarmflora. Det giver et konkret udgangspunkt for at ændre kostvaner med dokumenteret effekt på netop dit mikrobiom.
Hvad kan en testen ikke fortælle dig?
Her er det vigtige at sætte ærlige forventninger. En tarmfloratest er et kortlægningsredskab - ikke en lægelig undersøgelse. Den kan ikke:
- Diagnosticere sygdomme - hverken fysiske eller psykiske lidelser
- Forklare enkeltsymptomer med sikkerhed - mikrobiomet er komplekst, og der er stadig mange åbne spørgsmål i forskningen
- Erstatte en lægekonsultation - oplever du alvorlige eller vedvarende symptomer fra maven og tarmen, bør du altid kontakte din læge
En tarmfloratest er mest værdifuld for den nysgerrige og sundhedsbevidste person, der ønsker at forstå sin krop bedre - ikke som et diagnostisk redskab.
Hvornår giver en testen mening for dig?
Du behøver ikke have maveproblemer for at have gavn af en tarmfloratest. Den giver særlig værdi hvis du:
- Oplever uforklarlig oppustethed, træthed eller fordøjelsesproblemer
- Netop har gennemført en antibiotikakur og vil vide, hvordan din tarmflora ser ud
- Ønsker et konkret udgangspunkt for at optimere din kost og livsstil
- Er generelt nysgerrig på din personlige tarmsundhed
Det handler grundlæggende om at gå fra generelle sundhedsråd til personlig indsigt - og det er præcis, hvad en test af tarmfloraen kan give dig.
Sådan tester du din tarmflora hjemmefra - trin for trin
For nogen kan det virke grænseoverskridende. Men når du tager en mikrobiomtest fra Unseen Bio vil du se, det er langt enklere, end de fleste forventer.
Hele processen foregår hjemmefra og tager få minutter.
- Bestil dit testkit - kittet sendes direkte til din dør og indeholder alt, du har brug for
- Opret din profil - aktivér testen på my.unseenbio.com og besvar et spørgeskema om din generelle livsstil
- Registrér din kost - log hvad du spiser i tre dage for at give analysen det bedste udgangspunkt
- Tag prøven - på fjerdedagen indsamler du en afføringsprøve ved hjælp af den medfølgende sterile vatpind og prøverør med stabiliserende væske, som sikre prøven under transport
- Send prøven ind - returkuvert er inkluderet i kittet, du skal bare selv printe returlabel og sætte på, portoen er betalt
- Modtag dine resultater - efter tre til fire uger vil du modtage en mail om at dine resultater er klar digitalt på din personlige profil
Er du nysgerrig på din personlige tarmflora?
At få sin tarmflora testet er det mest direkte skridt mod at forstå, hvad der faktisk foregår i din tarm. Se vores mikrobiomtest og find den pakke, der passer til dig.
Bliv klogere i podcasten "Mikrobiomet", hvor eksperter udforsker alt det, videnskaben ved om tarmen og din sundhed.
Du kan også læse mere i vores andre artikler om forskellige livsstilsfaktorer og diverse fødevarers påvirkning på tarmsundheden.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Af Jens Gandløse (Medstifter)
